Anmeldelse: VOLD – I KÆRLIGHEDENS NAVN

Halloween aften 31. oktober var jeg til forpremiere på dokumentarfilmen ”Vold – I kærlighedens navn”, der er en dokumentar film omkring partnervold, hvor man har fulgt en håndfuld kvinder der har boet på kvindekrisecenteret Danner.

Det er svært for mange, at sætte sig ind i partnervold – og alt det der følge med. Mange tror desværre, at partnervold ”kun” er hvis en kvinde udsættes for fysisk vold. Og så er alt jo godt igen, når de blå mærker er forsvundet eller såret er healet. Men i virkeligheden er partnervold, så meget mere! Og det følger kvinderne længe efter, at de blå mærker er forsvundet eller såret er healet, også selvom de vælger at forlade den voldelige partner. Men her i Danmark har man alligevel kun fokus på den fysiske vold, altså den vold man kan se. Men hvad med den psykiske vold, den der ofte forfølger kvinderne i mange år efter, hvis ikke resten af deres liv?

Det er her kvindekrisecenteret Danner kommer ind i billedet og gør en kæmpe forskel, hvilket man også tydeligt ser i filmen. For udover, at Danner kan tilbyde kvinder en plads på krisecenteret (hvis der altså er plads, for der er desværre ikke plads til alle de tusinder af voldsramte kvinder i Danmark). Men udover en plads på krisecenteret, hvor kvinden og hendes børn kan få ro, tryghed og være i sikkerhed. Så går medarbejderne også ind og har samtaler med både kvinderne og børnene der bor på Danner.

I filmen følger man som sagt en håndfuld kvinder der boede på Danner mens filmen blev optaget, og man hører nogle af de mange samtaler der er mellem medarbejderne og kvinderne, og hvordan medarbejderne med små uskyldige spørgsmål, kan få vendt kvindernes fokus og følelsesmæssige hængelås.

Står man selv i en situation hvor man er i et voldeligt forhold, eller har man oplevet at være i et voldeligt forhold. Så er filmen yderst genkendelig. Man genkender kvindernes tanker, følelser, ord og frustrationer. Man genkender følelsen af, at man til tider bare har haft lyst til at sige farvel og tak til det hele. Man genkender det fokus man får på, at beskytte sine børn (selvom det efterfølgende, kan være nærmest umuligt pga. det danske system. Men det kommer jeg ind på længere nede).

Man genkender den retfærdighedsfølelse som kvinderne sidder med… Følelsen af at det ikke kan være rigtigt, at en person kan ødelægge et andet menneske med alle mulige former for vold, og så kan den voldelige person bare smile fint og fortsætte sit liv uden konsekvenser. Mens den voldsramte kvinder sidder bundet på et krisecenter med trauma og psykiske ar på sjælen som nok aldrig helt går væk. Man genkender også kvindernes frustrationer og deres fokus på, at den voldelige partner ikke længere skal have nogen magt over dem - hvor man engang imellem, desværre ender med et tunnelsyn der får en til, at sidde fast i en ond fokus cirkel.

Nanna og pengene

Et godt eksempel fra filmen er en samtale en af medarbejderne har med kvinden ”Nanna”.. Hendes voldelige partner havde magt over alle dele af hendes liv. Venner, familie, økonomi, arbejde etc. Da hun så kommer på Danner skylder han hende stadig nogle penge. Hvilket hun har meget fokus på, at dem skal hun da have tilbage. For ellers vil han ”vinde” og have den magt over hende.

Hvad medarbejderen fra Danner så får frem, ved både små spørgsmål og ved at tegne på en tavle, er at ”Nanna” jo nu er sluppet fri fra ham. Han har ikke længere magt over alle disse store dele af hendes liv. Det eneste han har, er en lille bitte prik der hedder ”penge han skylder hende”…  Men kan man så sige han har vundet? Har han stadig magten? Disse spørgsmål bliver ikke stillet direkte, men de er der usagt… Så da medarbejderen siger til Nanna ”Hvad ville der ske hvis du bare opgav at få de penge?”…

Et lille spørgsmål med så stor betydning..: For man holder så meget fast i, at den voldelige partner ikke skal ”vinde” og ikke skal have nogen ”magt”… At man glemmer at tænke på, at personen kun har den magt, fordi man lader dem forsætte med at have den… For sagde Nanna ”bare behold pengene”.. Ville han slet ikke have nogen magt over hende… Og hun kunne komme videre med sit liv, uden at skulle fastholdes i en kamp om nogle penge, hun nok alligevel aldrig ville få.

Men dette eksempel viser også, at når man som kvinde flygter fra et voldeligt forhold. Så stopper den voldelige partner ikke der. Han fortsætter ved, at forsøge at ramme og straffe en med alt han kan komme i tanke om… Penge… Ejendele.. Børnene etc… Kampen ud af det voldelige forhold, slutter nemlig ikke bare fordi man flygter.

Tilbage til filmen

Filmen VOLD – I KÆRLIGHEDENS NAVN er en skræmmende film, omkring healings processen efter man er flygtet fra et voldeligt forhold. Som instruktøren Christina Rosendahl selv udtalte til forpremiere, hvor hun efter filmen blev interviewet. Så ville hun godt vise Danners arbejde, fra når kvinderne kom ind af døren til krisecenteret og var helt ødelagte, til når de gik ud af døren igen, som stærke mennesker. Og det er den proces man får lov, at sidde på sidelinjen til under filmen.

Derudover giver filmen også et indblik i, hvilken skræmmende og voldelig virkelighed, mange kvinder og børn lever i, og hvordan man bliver afvist hos både politi og hos kommune når man beder om hjælp.

Da jeg var inde og se filmen, var der næsten ikke et øje tørt for de fremmødte. Mens filmen blev vist på skærmen, kunne man fra alle sider i biografen høre folk snøfte. For det er en film der rammer, især hvis man selv er voldsramt, har været det, eller kender til en der er voldsramt.

 

En af de scener fra filmen, som jeg personligt fandt utrolig hård. Var hvor man ser Danners lys arrangement, hvor der blev sat lys ud i Peblinge Sø i København, for de kvinder der det år var blevet dræbt. Man ser kvinderne gå ned mod søen med lys i faklerne, der remses datoer op med dræbte kvinder, mens der for hver kvinde bliver sat et lys ud i søen.

23. april blev en mor til to børn dræbt.

14. maj blev en mor til et barn dræbt.

24. maj blev en mor til tre børn dræbt.

7. juni blev en mor til to børn dræbt.

11. juni blev en kvinde dræbt.

10. juli blev en mor til et barn dræbt.

19. juli blev en mor til et barn dræbt.

24. juli blev en mor til to børn dræbt.

…

En hård scene at se for enhver, men især som voldsramte kvinde. For man tager sig i at tænke… ”Det kunne have været mig”…

 

De skræmmende fakta

·         33.000 kvinder udsættes hvert år for partnervold. Mange mener, at tallet er meget højere – for partnervold er så tabu belagt et område, at mange af de kvinder der udsættes for partnervold, ikke fortæller det til nogen, og aldrig anmelder volden.  

 

·         2000 af disse 33.000+ kvinder får ophold på et krisecenter.

 

 

·         18 kvinder + børn har Danner plads til

 

·         84 % af de kvinder der henvendte sig til Danner for at få en plads på krisecenteret blev afvist i 2016 pga. pladsmangel

 

 

·         54 % kvinder bliver på landsplan afvist til en plads på krisecenter pga. pladsmangel

 

·         Mange af de voldsramte kvinder og børn der er i Danmark, ansøger ikke om plads på krisecenter, da det at bo på krisecenter stadig er et tabu for mange

 

 

·         En stor del af de kvinder der er voldsramt bliver afvist af kommunen når de beder om hjælp

 

·         En stor del af de kvinder der kontakter politiet bliver afvist, eller der falder sjældent dom for volden

 

 

·         Psykisk vold straffes pt. Ikke i Danmark, trods det er muligt igennem straffeloven

 

·         66 % af de børn der kommer på Krisecenter Danner med deres mor, har ALDRIG fortalt om volden til nogen

 

 

·         8 pct. af børn har oplevet psykisk vold indenfor det seneste år. Det svarer til hvert 12. barn.

 

·         17 pct. Af børn har været udsat for fysisk vold indenfor det seneste år. Det svarer til hvert 6 barn, hvilket vil være 3-4 børn i en skoleklasse med 24 elever.

 

·         Af de 17 pct. De børn der har været udsat for fysisk vold, der har 34 pct. Af dem OGSÅ været udsat for fysisk vold før 6. klasse.

 

 

·         I Danmark straffer man KUN grovere vold mod børn – Man gør sjældent brug af §244 mindre grov vold. Til trods for der er dokumentation for volden.

 

·         I sager om vold mod børn, bliver volden ofte bagatelliseret og accepteret af både politi, anklagemyndighed og dommere med begrundelsen ”Sket i opdragelse”. Til trods for, at revselsesretten er ophævet. 

 

 

·         I Størstedelen af sager om vold mod børn bliver sagen opgivet, i få sager gives der tiltalefrafald eller frifindelse, trods beviser.

Konklusionen af filmen:

Jeg er glad for at denne film har set dagens lys, for den skaber fokus på et område der er overset og tabu belagt. Den er hård at se som voldsramt, men jeg frygter at når det kun er healings processerne der vises i filmen, at folk så ikke bliver nok bevidste om alt det der sker sideløbende og efterfølgende.

For en ting er at blive udsat for vold, uanset hvilken af voldsformerne det er. Her er det fantastisk at der findes krisecentre som Danner, der kan hjælpe de kvinder og børn der får en plads. Men hvad filmen ikke viser, er at helvede ikke stopper der.

For med disse voldstyper, der starter en anden vold bare efterfølgende hvis man har børn med personen. Der starter nemlig en kamp om at beskytte børnene for vold. For selvom der er beviser og dokumentation for at børnene er blevet udsat for vold, så har vi i Danmark et system, der mener at der skal være samvær for enhver pris. Uanset om det er bedst for barnet eller ej, og uanset om barnet ønsker det eller ej.

Et barn har ret til samvær med begge sine forældre, men bliver et barn udsat for vold og overgreb, så har dette barn IKKE ret eller mulighed for at vælge samværet fra. Så selvom man som voldsramt kvinde får flygtet og forladt det voldelige forhold. Så vil man stadig tvinges til at samarbejde med den voldelige person, omkring børnene.. Og man bliver tvunget til at udlevere sine børn til en voldelig person. DERFOR vælger mange kvinder at forsætte i de voldelige forhold, for så længe man er i forholdet. Så kan man tage de værste slag i stedet for det skal gå udover børnene. For det er bedre at blive i forholdet, end at flygte og så skulle udlevere dem til samvær, hvor man IKKE har mulighed for at stoppe volden og ikke har mulighed for at beskytte sine børn.

Når man så i Danmark, IKKE straffer vold mod børn – Så er der i bund og grund ingen retssikkerhed, eller mulighed for at beskytte børnene i systemet. Det kan du læse mere om her: Voldelige forældre får ingen straf i Danmark

En efterfølger til denne film, kunne vise hvor umuligt det er at beskytte sine børn for vold i dagens Danmark.

Men jeg giver min største respekt til både Danner og til instruktøren Christina Rosendahl for deres arbejde. TAK! Og jeg vil anbefale ALLE, at se denne film!

 

Jeg håber dog, at vi engang får et Danmark hvor:

·         Psykisk vold bliver straffet

·         Hvor vold mod kvinder (og mænd) bliver taget seriøst og straffet

·         Hvor vold mod børn bliver taget seriøst og straffet

·         Hvor børns ret til tryghed og en barndom uden vold, vil vægte højere i systemet end samvær for enhver pris

·         Hvor børns rettigheder kommer i fokus, og at et barn IKKE skal tvinges til samvær med en voldelig forælder

·         Jeg håber at vi en dag får et Danmark, hvor voldsramte  ikke skal tvinges til konfliktmægling med en voldelig partner

·         Hvor der er nok krisecenter pladser til ALLE voldsramte, så ingen skal føle sig afvist

 

Husk, at Tabu og tavshed er voldsmandens venner. Partnervold og vold mod børn, er et kæmpe stort og overset problem. Vær med til, at sætte fokus på dette!