1,7 millioner Coop medlemmer støtter ubevidst Foreningen Far

 
 
 


Er du en af de 1,7 millioner danskere som er medlem af Coop? Så har du uden din viden været med til at støtte Foreningen Far. Hvilket du kan se på nedestående opslag



Dette har af gode grunde selvfølgelig skabt en del vrede blandt kunder og medlemmer hos Coop. Hvorfor dog det, vil enkelte måske tænke?

Problematikken i at Coop har givet Foreningen Far en palle overskuds legetøj, bunder i, at Foreningen Far for det første IKKE er en børneorganisation. Det er en forening der yder råd og hjælp til fædre. Men det er IKKE en forening der har med børn at gøre.

Dernæst er der den store problematik i, at Foreningen Far desværre er kendt som en yderst kvinde - og mødre hadsk forening, der har den holdning at børns rettigheder ikke er ligeså vigtige som fædres rettigheder. Coop går altså ind og støtter en fædre organisation, ikke en børneorganisation.

Derudover er Foreningen Fars rådgivnings grupper på Facebook kendt som grupperne hvor voldelige fædre og endda drabsmænd har fået råd og støtte, til hvordan de kunne ”charmere” systemet til at give dem samvær med deres børn.

Foreningen Far er ligeledes den forening, som efter sigende skulle stå bag den omtalte ”Chikanemanual” (En liste over hvad fædre skal gøre for at få systemet vendt mod mødrene, så fædrene kan vinde bopæl og forældremyndighed). Foreningen Far har nægtet at de står bag denne manual, men alligevel er det mærkværdigt nok den manual et stort antal af deres medlemmer gør brug af…

Når man kigger på Foreningen Fars opslag om det modtaget legetøj, så ved de ikke engang hvad legetøjet skal bruges til, eller hvem der skal have det. Og hvis de vælger at give det videre, hvorfor så overhoved bruge Foreningen Far som mellemmand? Så har Coop jo i bund og grund blot givet Foreningen Far en palle legetøj som kan bruges til videre promovering af Foreningen Far bekymrende politik, der på ingen måde er til gavn for børn i Danmark.

Okay, okay… Fair skal være fair… En af medlemmerne af Foreningen Far fik denne ide til hvad legetøjet kunne bruges til:
 
 
 
Jeg anbefaler at man tager et kig på disse links, hvis man ønsker at vide mere om hvad Foreningen Far egentlig er:

Mareridts bloggen af Susanne Staun

 Detvirkeligedanmark

Chris Alban Blog

frejamaynovember

Imens ovre i Foreningen Far

Og derudover kan det anbefales at læse bogen "Mediernes Møgkællinger"


Coop og den besynderlige forklaring


 
 
Som det kan ses på overstående billede, så forsøgte Coop at forklare deres valg af Foreningen Far, med en begrundelse med at de er ”Organiserede og lovlige”… Dette fik debattøren Chris Alban til at stille dem spørgsmålet ”Hells Angels er også en lovlig forening. Donerer I også til dem?”

Hvilket i og for sig, egentlig er et ganske godt spørgsmål… For der findes utallige organiserede og lovlige foreninger i Danmark, men det er jo kun en håndfuld af dem som er direkte børneorganisationer og som har med børn at gøre. Foreningen Far er ikke en del af denne håndfuld!


Så at man vælger at give Foreningen Far en palle legetøj, er ligeså mærkværdigt som hvis man havde valgt at give det til Hells Angels, Affald Danmark eller Lokomotiv foreningen. (Bare for at nævne et par eksempler). Man burde mene, at hvis man som firma skulle give en palle legetøj væk, at man så valgte at give det til Foreninger eller organisationer som har med børn at gøre!  Der er masser af foreninger, steder og organisationer som har med børn at gøre, og som er lovlige og organiserede f.eks.


  • Krisecentre
  • Mødrehjælpen (De hjælper både mødre og fædre)
  • Børns Vilkår
  • Børnesagens Fællesråd
  • Flygtningecentre
  • Børneafdelingerne på hospitalerne
  • Diverse danske børnehjem
  • SOS børnebyerne
  • UNICEF
  • Red barnet
  • Børnefonden
  • Julemærkehjem
  • Kirkerne
  • Børnehave
  • Vuggestuer
 

Dette er blot et udpluk af kandidater man kunne have valgt i stedet – Der HAR med børn at gøre. Og det krævede kun en hurtig søgning på Google.. Det er jeg sikker på, at man som ansat i Coop også har evnerne til at kunne finde frem til.
 

Coop og Syndebukken


       


Som det ses på overstående billede.. Så forsøgte Coop så at minimere skaderne, ved at kaste skylden på en medarbejder der havde valgt Foreningen Far, men ikke havde været bevidst om hvad Foreningen Far står for – og åbenbart heller ikke været bevidst om, at dette er en forening der ikke har noget med børn at gøre.
Nu skal man jo ikke være idiot for at vide, at en beslutning om en palle legetøj, ikke bare er noget der besluttes af en ”tilfældig” medarbejder. Dette er en beslutning der uden tvivl har været flere beslutningstagere over. Så den forklaring holder ikke Coop!
 

Coop – Mærkesager og påvirkning af lovgivningsmagten


Det bliver endnu mere bekymrende, når man så læser vedtægterne for Coop. Hvor der under § 3 Formål står følgende:
 



Coop skriver i overstående blandt andet, at deres formål er varetagelse af fælles interesser, og i Stk.2 – C) står der: på ”Fremme sine forbrugerpolitiske og øvrige mærkesager gennem nationalt og internationalt samarbejde, undersøgelse, oplysning og påvirkning af lovgivningsmagten”.


Taget i betragtning af, Coop har udvalgt og dermed støttet Foreningen Far på denne måde, må man jo så stille spørgsmålet: Er denne kønspolitisk agenda ny Coop politik? Er fædre rettigheder en ny mærkesag hos Coop? For så kunne det da være, at man skulle have undersøgt om det er de fælles interesser og mærkesager som deres 1,7 millioner medlemmer støtter op om, da det jo iflg. Vedtægterne er deres fælles interesser Coop varetager.


Det er en ommer Coop!
 
 
 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hvad TV2 glemte at vise i dokumentaren Bortført af mor

Foreningen Far går alligevel ind i enkeltsager